Eon.dk

Hvorfor lyser E.ON ladestanderen rødt?

Opdateret

Der kan være 3 årsager til, at ladestanderen lyser rødt:

Den er offline. Det betyder, at den ikke har forbindelse til os. Alle vores kommandoer bliver sendt via mobilsignal, så når en stander er offline, kan vi ikke genstarte eller fixe den fra vores kundecenter eller tekniske afdeling. Standeren kan heller ikke verificere ladekort, når den er offline. Men den har en indbygget hukommelse. Har man benyttet standeren før, er der stor chance for, at den virker – simpelthen, fordi den kan huske ladekortet fra sidste opladning.

Der er en stikfejl. De opstår, hvis kablet ikke skubbes helt ind – eller trækkes for hurtigt ud. Vi kan løse det fra kundecenteret ved at reboote standeren. Forbliver fejlen der, er stikket ødelagt, og vi skal have en tekniker afsted.

Der mangler strøm. Hvis standerens sikringer af en eller anden årsag er slået fra. Så skal vi have en kørende tekniker på banen.