Dette indlæg er gammelt og kan indeholde fejlagtig information.
Kommentaren, som du leder efter, er flyttet til en ny diskussion eller blevet slettet.

Hvad skal der være for skiltning for at alm. biler ikke må holde på en eon ladestander p plads?

Hej EON,
Jeg er kunde og har dermed prøvet at lade fra Jeres standere. I flere tilfælde har der ikke været frie pladser fordi alm. biler holder der, hvor det vel var tænkt at el biler skulle kunne lade.
På Rungsted havn tror jeg der er 6 pladser, men ikke en eneste af de parkerede biler var en elbil da jeg kom.
Så hvad er reglerne for parkering. Er det ulovligt. Kan man få en bøde?

Med eksemplet fra Rungested havn virker det som om alm. bilister tror at de kan parkere på en p plads til elbiler. Seks ud af seks pladser var optaget af alm biler. Det viser måske at praksis er, at man parkerer hvor der er plads. Og måske er det også lovligt der. For jeg syntes ikke at skiltningen var klar på det punkt.

Men hvilken skiltning skal der være, for at det er ulovligt for alm biler?

Hvis man kan få en bøde, kan jeg så anmelde de parkerede biler for eks. med et foto?

Son ny kunde med el bil ønsker man jo at forstå de regler der er. Jeg håber at I på en klar og enkel måde via skiltning viser hvilke regler der gælder.

Med venlig hilsen
Jens Mikkelsen

Kommentarer

  • Hej Jens

    Parkeringspladserne ved ladestanderne ejes af Rungsted Havn. Det er derfor dem, der er ansvarlige for skiltning og afmærkning af pladserne til elbilerne.

    Vi deler din frustration omkring opladningspladser der optages af konventionelle biler, og vi arbejder løbende på at forbedre tilgængeligheden på elbilspladserne - tydeligere skiltning og afmærkning. Der sker i samarbejde med blandt andet landets kommuner, der ejer mange af parkeringspladserne ved vores offentlige ladestandere.

    Du er meget velkommen til at kontakte Rungsted Havn direkte, og sætte os Cc på din henvendelse.

    Vi er altid glade for tilbagemeldinger fra vores kunder og andre elbilister, og din henvendelse vil indgå i vores videre arbejde.

    Med venlig hilsen
    Kundeservice
  • Hej Jens

    Hos os i Valby får man en bøde, hvis man med en fossilforældet bil holder på en plads, der er forbeholdt elbiler.
    Kun elbiler må holde der, og man kan argumentere for, at kun elbiler, der faktisk lader, må holde der. Men det gør de jo nok som udgangspunkt :-)

    /Søren

  • Jeg er lidt ærgelig over at Eon ikke arbejder mere direkte ift at der skal slås hårdere ned på når fossil-biler holder på el-bil pladser. Jeg har prøvet at ankomme med tomt batteri og hvor der ikke var en ledig plads. Så jeg måtte holde ulovligt for at få strøm på.
    Det er nærmest værre end hvis man tager en handicap plads. som regel kan den handicappede godt køre videre i sin bil, men det er ikke sikkert el-billisten kan.

    Så gerne at man borttransporterede fossilbilerne sådan at pladsen blev ledig....
    Tobias
  • Hej Tobias

    Tak for din kommentar.

    Da det er kommunalt ejede parkeringspladser, som vores standere står ved, er det kommunen der står for afmærkning og skiltning af elbils pladser. Det er dem, man kan kontakte, hvis en fossilbil spærrer for en ladestander, eller hvis man oplever andre udfordringer med parkeringspladserne.

    I København er det Center for Parkering man kan kontakte, og vi giver også løbende informationer videre til dem. Efter vores vidende udløser det en kontrolafgift, at parkere på en plads forbeholdt opladende elbiler.
     
    Vi kigger på, hvad vi kan gøre for at afhjælpe problematikken med fossilbiler der optager pladser, selvom vi her og nu ikke direkte kan gøre noget i forhold til de kommunalt ejede parkeringspladser.

    Oplever du problemet igen, er du velkommen til at sætte vores kundecenter (kundecenter@eon.dk) Cc på din henvendelse til Center for Parkering. De træffes på telefon 70 80 80 90 eller parkering@tmf.kk.dk.

    Med venlig hilsen
    Kundeservice
  • Kunne man ikke komme ud over problematikken omkring ansvaret, hvis i krævede/sikrede jer at kommunen/ejeren af den private plads, garanterede at der kom et blåt "reserveret elbiler" skilt op, før i ville installere ladestander ?
    Det ville give os mulighed for at kontakte politi når der blokeres for ladning. Må jeg envidere foreslå at i opfordrer "kunden" til tydelig at markere asfalten også, ligesom i udlandet, hvor jeg meget sjældent oplever problemet ?
    Helge
  • Helge

    Tanken er god, og vi opfordre altid til at der reserveres til elbiler, når vi sætter standere op. Det vil dog ikkeblive aktuelt, da det, i det fleste tilfælde, er os der anmoder om at få lov at sætte en stander op, når det er kommunalt ejet område. Vi kan derfor ikke samtidig stille krav til, at pladserne reserveres.
    Hver gang kommunerne skal reservere plads til elbiler, så fjerne de samtidig en mulighed for at konventionelle biler kan parkere på pladsen. Det vil de gerne undgå, så længe de er usikre på, hvor stor efterspørgslen på ladepladserne er. Derfor opfordre vi til, at man sender os en mail, omkring de pladser som man oplever udfordringer ved at kunne holde og lade ved. På den måde, har vi dokumentation, som vi kan bruge i vores dialog med kommunerne.

    Med venlig hilsen
    Martin
  • Er pladserne ved ladestanderne at betragte som parkeringspladser (for elbiler) ?

    Grunden til at jeg spørger er, at jeg ofte ser el-biler der parkerer uden at lade. Eksempelvis et sted med 4 pladser og 4 ladestik, holder en enkelt bil og lader, de tre andre pladser er optaget af parkerede el-biler, uden tilsluttet kabel.

    Vh
    Thomas
    Thomas
  • Hej Thomas

    Parkeringspladserne ved ladestanderne betragter vi som forbeholdt opladende elbiler.
    Flere kommuner vælger heldigvis også at skilte tydeligt med netop dét, så man undgår at pladserne bliver brugt uden tilhørende opladning - men andre steder må der opfordres til "god ladestil"; at man ikke parkerer ved en ladestander, hvis man ikke mangler strøm.

    Med venlig hilsen
    Kundeservice
  • To spørgsmål:

    1) er det ulovligt for en fossil bil at holde på en p-plads med ladestander fra E-on?

    2) nu har jeg to aftener i træk kørt forgæves til to forskellige ladestationer i Århus da pladserne 95% gange er besat af fossile biler. Når jeg ser på app’en står p-pladserne som ledige da de jo ikke bruges til opladning. Men det registeres ikke at selve pladsen ikke er fri. Dermed er app’en i praksis nærmest ubrugelig til at hjælpe os kunder med at finde en fri plads. Er i i gang med at udvikle et system der kan vise om der rent faktisk er frie pladser eller skal man udelukkende se app’en som en service til at fortælle hvor i har jeres standere, og ikke en app der kan guide os til en p-plads?
    Christian
  • Hej Christian

    1) Det er kommunen, der styrer parkeringsreglerne på området. Det betyder at fossilbiler vil blive pålagt en afgift, hvis der er skiltet med "forbeholdt opladende elbiler" eller lignende.

    2) Udfordringen i Aarhus og andre kommuner kender vi udmærket til, og ja - vores app viser kun status på ladestandernes porte, men ikke om selve ladepladsen er ledig.

    Det har ikke kun været fossile biler, men også ikke-opladende elbiler, der har fyldt i gadebilledet i Aarhus, og begge dele er meget frustrerende for både elbilisterne og for os som leverandør.

    Skiltningen har dog også været ganske mangelfuld - og endda forvirrende - flere steder, og det forsøger vi at ændre. Aarhus, og flere andre kommuner, har heldigvis været meget imødekommende overfor os, så vi håber at kunne forbedre forholdene for vores kunder i meget nær fremtid.

    Med venlig hilsen
    Kundeservice

Tilføj kommentar eller skriv et nyt indlæg

Dit navn og indlæg kan ses af alle.Din e-mail vises aldrig offentligt.